Læserbrev:

Midttrafik begrænser sine kunders mulighed for at bestille handicapkørsel

Af Lotte Tobiasen, bruger af Midttrafiks handicapkørsel

Poul er træt, meget træt. Han vil gerne hjem, men kl. er 18, og telefonerne er lukket, så han kan ikke få ændret sin hjemkørsel. Han er 87, nyblind og ude af stand til at bruge en smartphone. Poul sidder på en stol og sover.

Sofie er ked af det. Rasmus ringede i går og inviterede hende ud i aften. Det er ikke muligt at bestille kørsel online, fordi hun skal krydse en regionsgrænse. En hektisk arbejdsdag som pædagog levner ikke tid til private opkald i arbejdstiden. Sofie må melde afbud til den længe ventede date.

Maja er frustreret og hendes datter Emma græder. Emma kom hjem fra børnehave med en invitation til en spontan grilaften for børn og voksne hos Anton. Hun kan ikke komme af sted, for når hendes mor skal have børn med i bussen, skal turen bestilles telefonisk, og telefontiden slutter kl. 16. Maja og hendes lille datter må blive alene hjemme.

Hvorfor skriver jeg om Poul, Sofie og Maja? Fordi jeg lige som dem er afhængige af Midttrafiks handicapkørsel, og jeg er også træt, frustreret og ked af det. Fra nytår indskrænkes telefontiden til kl. 8-16. Det vil sige, at hvis man af den ene eller anden grund ikke kan bestille online, kan man ikke længere bestille ture til om aftenen med den sædvanlige frist på to timer.

Midttrafik skriver i et svar til mig, at de indskrænker telefontiden, fordi de ”følger udviklingen i samfundet generelt – herunder øget digitalisering”. Er det øget digitalisering at ændre på telefontiden, når alle typer kørsel ikke kan bestilles online?

Midttrafik skriver videre, at de mener at ændringen er ”tidssvarende”. Er det tidssvarende, at begrænse sine kunders muligheder for at leve et aktivt liv og gøre dem afhængige af hjælp fra andre mennesker?

Det tænker jeg ikke, det er. Til gengæld tænker jeg, det er tidssvarende, hvis Midttrafik sørger for at sikre fuldt tilgængelige løsninger for online-bestillinger af alle typer kørsel samtidig med, at der tages højde for, at handicapkørslens kunder i sagens natur er mennesker med handicap, hvoraf en del er ude af stand til at benytte onlineløsninger pga. alder og/eller f.eks. et syns- eller bevægelseshandicap.

Mennesker uden handicap skal ikke beslutte med 3-8 timers varsel, om de vil køre med bybus om aftenen. Hvorfor skulle det så være rimeligt, at vi skal?