”Jeg måtte lære alting forfra”
Det var et kæmpe chok og et ufatteligt tab, da Michael Lind mistede synet. Han følte sig meget alene med alle de frustrationer, praktiske problemer og sorg, som et synstab medfører.
Om søndagen kunne han se nok til at klare sig. Om mandagen var verden blevet sort.
For to et halvt år siden mistede Michael Lind fra Risskov det meste af sit syn på en enkelt nat.
“På det tidspunkt havde jeg 25 procent af mit syn tilbage, så jeg var forberedt på, at det kunne gå galt. Alligevel var det et slag i hovedet, da jeg fra den ene dag til den anden ikke længere kunne se. Jeg var i chok, og de næste tre måneder sad jeg bare i min sofa og anede ikke, hvad jeg skulle gøre,” siger 49-årige Michael Lind, der i dag har et restsyn på tre procent.
Forud var gået ti år, hvor hans syn gradvist var blevet dårligere som følge af en række nethindeløsninger, hvilket var skæbnesvangert for en familiefar til tre, der arbejdede som kørende sælger.
“Jeg havde verdens bedste job, og min arbejdsplads gjorde alt, for at jeg kunne blive, men det kunne ikke lade sig gøre,” fortæller Michael Lind.
Før synstabet levede han et aktivt liv. Han elskede at løbe og cykle. Ligesom han var familiens handyman og stod for alle indkøb. Alt dette er fortid.
“Alle de ting, jeg kunne, måtte jeg lære helt forfra. Jeg har været totalt frustreret, vred, irriteret og tudet, mens mit selvværd har været helt i bund. Samtidig har min kone måttet overtage mange af mine opgaver,” beretter han.
Se mulighederne
I dag er humøret blevet bedre. Michael Lind har opdaget, at han kommer langt ved at tilsætte sit synstab lidt humor. Han har lært at færdes med stok og kan selv tage bussen rundt i Aarhus. Han arbejder seks timer om ugen som mødebooker hos et forsikringsselskab, og det job betyder meget.
“Jeg kommer hjemmefra og føler, at jeg stadig er noget værd, fordi der er nogle, der kan bruge mig,” siger Michael Lind.
Han har byttet cyklen og løbeskoene ud med roning og er begyndt at færdes ude, når det er mørkt.
“Der sker hele tiden en lille fremgang, og det er vigtigt, at man ser på mulighederne og ikke giver op. Det er virkelig svært at acceptere et synshandicap, og jeg har stadig ikke helt accepteret det,” fortæller han.
Undervejs i forløbet har det været en stor hjælp for ham at tale med andre synshandicappede.
“Det betyder meget at tale med ligestillede om de problemer og udfordringer, vi har, for det fylder rigtig meget. Jeg får også tips og gode råd til, hvordan jeg kan klare mig. Det kunne have gjort en forskel, hvis jeg havde kunnet tale med nogen, der vidste, hvad jeg gik igennem, dengang jeg mistede synet,” siger han.
Michael Lind er idémand bag ‘Synslinjen’, som nu er blevet realiseret i et samarbejde mellem Dansk Blindesamfund Østjylland og Øjenafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Linjen åbner den 1. december.
For yderligere info kontakt projektleder og kredsformand Helle Kaas Schmidt på tlf.: 21 29 79 99, mail: helle.kaas.schmidt@blind.dk