Konger og dronninger er ikke blot en royal historie, men også Danmarkshistorie blot med en særlig vinkel. Vi vil beskæftige os med de enkelte kongelige personer i historiens løb, men også med politik, magt og krig.

Blandt temaerne i efteråret vil være de kongelige slotte, kongelige rejser og fester samt de spændende konger og dronninger i middelalder, renæssance og enevælde. Hvad ved vi om den Valdemar, der gav os Jyske Lov – hvem mon stod bag drabet på Erik Klipping og hvorfor, og hvad ved vi om Dronning Margrete I?  Vi forventer at strække emnet til forårssæsonen, hvor vi vil beskæftige os med den sene enevælde og derefter Glücksburgerne.  

Underviser: Steen Ivan Hansen

Onsdag kl. 10.30-12.00. 2 lektioner pr uge i 15 uger – i alt 30 lektioner.

Pris: 1.650 kr. for dig der bor i Aarhus kommune og 1.950 kr. for andre.