Guide til hjemmesiden med Jaws

Denne guide er skrevet for at hjælpe Jaws-brugere med at navigere på www.synshandicap-oj.dk. De samme kommandoer kan benyttes, hvis du bruger skærmlæseren nvda.

 

Hjemmesiden er bygget op med WordPress, som er et meget enkelt og overskuelig program til at lave hjemmesider i.

 

Vi har prøvet at gøre siden så enkel og intuitiv som muligt.

 

Her er nogle fif til at komme hurtigere i gang med at bruge den.

 

Hovedmenuen befinder sig i sidebar 2.

Nyhederne ligger i sidebar 1.

Man kan med brug af R-kommandoen søge efter regioner, hvilket gør det muligt at finde disse sidebarer.

 

Ellers er der benyttet overskrifter, links og editfelter, som man kan søge efter.

 

Overskrifter findes med kommandoen H samt tallene 1-6 i talrækken.

 

Links findes med linkslisten insert-f7, flyt med piletasterne og tryk enter.

 

Editfelter er felter, man kan skrive i, og de findes med kommandoen e.

 

Herudover kan man benytte tab-tasten til at flytte til næste punkt, og shift-tab til at flytte til forrige punkt.

 

Endelig kan man benytte piletasterne og enter.

 

Grafik: Med tasten g kan man søge efter grafiske links. Hermed kan man finde Dansk Blindesamfunds logo, som er en sommerfugl. Når man klikker på det, kommer man direkte til forsiden.

 

Endelig er der også brugt knapper, hvilket findes som kommandoen B. Denne vil bringe dig til søgeknappen, og med skift-tab herfra, kommer du til skrivefeltet i søgeboksen.