Det har i noget tid været muligt at betale med MobilePay i DBS Østjylland til nummer 96 57 00. Det er nemt, og der er mange medlemmer, der benytter sig af denne mulighed.

Desværre er der en del, der glemmer at skrive, hvad indbetalingen vedrører. Det betyder, at vores kasserer ikke kan vide, hvordan indtægten skal konteres.

Derfor vil vi gerne opfordre alle til at huske at skrive i kommentarfeltet, hvad indbetalingen vedrører. Skriv f.eks. ”mad” eller ”taxa”. Er det betaling for et arrangement, skal du skrive, hvilket arrangement, det drejer sig om, f.eks. ”forårsfest”. Det er ikke nok bare at skrive ”arrangement”. 

Du skal også huske at skrive dit navn. Fornavn alene er desværre ikke nok.

På forhånd tak for hjælpen.