Tilgængelighedsgruppen i Aarhus er sammen med kommunens folk ved at planlægge en rundtur til diverse kryds for at justere lydfyrene. I den forbindelse er vi meget interesserede i at få meldinger om kryds, hvor lyden fra det akustiske trafiksignal (lydfyr) står så lavt, at den er vanskelig at bruge til at navigere efter.

Hvis du støder på et kryds, hvor lyden er stillet for lavt, må du derfor meget gerne sende os en mail med oplysning om, hvilket kryds det drejer sig om. Skriv til Anne Kirstine på anne.kirstine@me.com

Andre fejlmeldinger på lydfyr såsom manglende lyd skal fortsat sendes direkte til kommunen. Læs mere om, hvordan du rapporterer fejl til kommunen på følgende link:

https://synshandicap-oj.dk/fejlmelding-af-lydfyr-i-aarhus/.

På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen fra

Jørgen, Laila, Anne Kirstine og Daniel