I anledning af “Danmark spiser sammen mod ensomhed” afholdte Blinde og Svagsynedes Aktivitetshus “Kagens dag” den 25. april 2016. Arrangementet var en stor succes. 25 personer dukkede op, og mange havde medbragt deres yndlingskage, som de havde stået og bagt i weekenden. Det blev en hyggelig, skæg og “smagfuld” eftermiddag.
Opskrifterne på nogle af de mange kager kan ses her Opskrifter fra Kagens Dag 2016.
Billederne er taget af vores kageglade fotograf Michael Iburg og er af de mange lækre kager samt de glade deltagere med julelys i øjnene. Hvis der er nogen, der fejlagtigt tror, at man ikke kan bage, når man er blind, er det modsatte hermed bevist.