Overskriften på efterårets første Kulturcafé er: ”Grønland i forandring – fra et Inuit samfund til en global medspiller” ved Jørn Buch
Grønland blev til, da Inuitterne indvandrede fra Canada og gjorde Grønland til et beboeligt land. Men de norske Vikinger under Erik den Røde samt den danske missionspræst Hans Egede blandede sig, og landet endte som en dansk koloni i 1721. Hvem er den moderne grønlænder, og hvordan står de globalt i kampen mellem ønsker og krav fra andre lande og verden omkring sig.
Der bliver naturligvis lejlighed til at stille spørgsmål og diskutere.
Tid: Torsdag den 17. september kl. 16 – 19
Pris: 175 kr. inkl. kaffe, kage og et måltid mad. Vi serverer vegetarmad men ikke særkost.
Tilmelding og betaling senest den 10. september på tlf. 86128062 eller mail aktivitetshuset.aarhus@blind.dk
Snyd ikke dig selv for et spændende foredrag og en efterfølgende god og vedkommende debat.
Med venlig hilsen
Rita, Inger og Merete
