Er du til godt øl, lækre tapas og hyggeligt samvær? Så kom med, når Dansk Blindesamfund Kreds Østjylland inviterer til efterårssmagning fredag 30. oktober 2026 kl. 17-21 i Aktivitetshuset, Sønder Allé 10 i Aarhus.
Vi byder på en aften med spændende øl og veltillavede efterårstapas – en kombination, vi sjældent har fået her i kredsen. John Thybring fra Chas. E guider os gennem smagningen og præsenterer de forskellige øl og passende, gode retter, som leveres fra Mundret i Risskov.
I løbet af aftenen vil der være rig lejlighed til at hygge os over smagsoplevelserne, høre hvad de andre synes, og måske blive inspireret til nye favoritter. Der er mulighed for vegetarmad men ikke særkost.
Så find dit udadvendte efterårshumør frem og glæd dig til en aften med gode smagsoplevelser, festlig stemning og interessante fortællinger undervejs.
Tilmelding er bindende og skal ske senest den 19. oktober til Daniel Gartmann, tlf. 51 88 50 15, mail: dg@danielgartmann.dk. Bemærk: tilmelding er først registreret, når du har modtaget en bekræftelse fra én af arrangørerne.
Prisen er 300 kr. Pris for ledsagere ligeledes 300 kr. Indbetaling senest den 19. oktober til bankkonto: 4180-3631068316 eller MobilePay: 965700 senest mandag 19. oktober. Husk at skrive navn og “ølsmagning” i tekstfeltet uanset betalingsmåde.
Masser af hilsner fra arrangørerne Carsten Gade og Daniel Gartmann
