Landsforeningen afholder en del arrangementer via Zoom. Disse arrangementer er åbne for alle uanset, hvor i landet, man bor. Vær opmærksom på, at deltagelsen ikke kræver, at man har en computer eller en mobiltelefon. Man kan også deltage fra en ganske almindelig fastnettelefon.

Her kommer en oversigt over kommende aktiviteter:

Der er tre forskellige måder at deltage i Zoom-aktiviteter på:

1 – man kan bruge et link og logge på via computer eller app på smartphone/tablet

2 – man kan ringe op fra en telefon til det oplyste nummer og indtaste en kode (ligesom møde/konferencetelefon-services)

3 – man kan blive ringet op af mødelederen. Her vil man blive budt velkommen på engelsk af en mandestemme, som beder om at man trykker 1, hvorefter man er inde i mødet.

Når man tilmelder sig en aktivitet på Zoom, er det vigtigt at oplyse, hvordan man ønsker at deltage. De forskellige muligheder gør, at alle har mulighed for at deltage i de aktiviteter, man måtte ønske.

Du er mere end velkommen til at deltage i aktiviteterne herunder.

11. januar kl 10-10.30: Syng ugen i gang under kyndig vejledning og musikalsk akkompagnement af musiker Kim Preuthun. Ingen tilmelding. Find link på blind.dk: www.blind.dk/januarsang1

13. januar kl 10.30: Få pulsen op med stolegymnastik og hyggeligt samvær med Birgitte Rasmussen som instruktør. Tilmeld dig senest d. 11. januar hos Ulrik på mail ugh@blind.dk eller tlf. 92 82 29 34. Find link på blind.dk: www.blind.dk/stolegymnastik2

18. januar kl 10-10.30: Fællessang ved Kim Preuthun. Ingen tilmelding. Find link på blind.dk: www.blind.dk/januarsang2

20. januar kl 19.30-21.30: Strikkefællesskabet ”Garnnøglet” starter op under vejledning af Gitte Micheelsen. Find link på blind.dk: www.blind.dk/strik

25. januar kl 10-10.30: Fællessang ved Kim Preuthun. Ingen tilmelding. Find link på blind.dk: www.blind.dk/januarsang3

28. januar kl 20.30: næstformand Ask Abildgaard tager denne aften quizmaster-hatten på og er klar til at udfordre din viden om alt mellem himmel og jord. Find link på blind.dk: www.blind.dk/quiz

I januar vil der også blive mulighed for at deltage i morgengymnastik på Zoom. I begyndelsen af det nye år vil der også komme en foredragsrække med fokus på teknologiske løsninger og hjælpemidler, ligesom foreningens regionskonsulenter vil holde spørgetime en gang om ugen.  

DBSUs digitale møderække på Zoom for 10-15 årige er i fuld gang. Her inviterer de en gang om måneden børn og unge i målgruppen til møder med forskellige temaer og med god tid til at lære hinanden bedre at kende. Der er ligeledes møderække på Zoom for 16-30 årige, hvor der også vil være et tema for hver enkelt møde og god tid til at udveksle erfaringer. Hvis du kender nogen i målgruppen, må du endelig sætte dem i kontakt med DBSU (kontor@dbsu.dk)

 

Landsforeningen har oprettet en telefonsvarer-tjeneste, som bliver opdateret en gang om ugen. Her kan man få information om kommende aktiviteter og tilbud, vejledninger til overholdelse af myndighedernes retningslinjer og lignende. Man kan ringe på tlf. 70 20 85 85 og høre nyt.