I dagene fredag den 5. til søndag den 7. august var Kreds Østjylland på miniferie på Fuglsangcentret i Fredericia.

Der var 35 med på turen.

Efter opsamling i Aarhus, Skanderborg og Silkeborg gik det mod Fredericia.

Vi ankom til frokost, og efter noget dejlig mad blev nøglen til værelset udleveret. Efter kaffen var der tur til  Hannerup  Kirke, hvor en guide fortalte om kirken. Fredag aften sluttede med, at vi spillede Blingo, som går ud på at få fuld gevinst. Humøret var højt under spillet.

Lørdag kørte vi til Billund, hvor vi gik på en sti, hvor der var forskellige skulptur, som man kunne se og føle på. Derefter kørte vi til Ranbølle Hede, hvor vi kunne vælge at gå hen over heden. Det var der mange, som gjorde. De andre, kørte til et sted omkring heden, hvor vi skulle mødes for at spise de medbragte madpakker fra Fuglsangcentret. Da madpakkerne var spist, kørte vi tilbage til Fuglsangcentret, hvor kaffen ventede på os.

Vi havde en god guide Poul Erik, som gjorde, at man fik en god beskrivelse af turen.

Lørdag aften havde vi festmiddag, hvor vi fik en god treretters menu, og alle var med til at denne festmiddag blev så god. Der var godt humør, og der var flere indslag.

Søndag efter morgenmaden gik turen hjemad igen.

Jeg vil sige, at de tre arrangører Jutta, Laila og Heidi N. havde lavet et flot program, og der var styr på det. Tak til dem, at vi 35, som var med på turen, fik en god og dejlig miniferie.

Til alle, som var med på miniferien, at I havde taget jeres gode humør med, og det var med til at man fik en dejlig oplevelse, og man kan sige til hinanden, at det endnu en gang var dejligt at være med til at man havde en stor oplevelse med andre i vore dejlige Kreds.

Tak til jer alle. Jeg håber, at vi næste år skal på en ny tur med Kreds til Fuglsangcentret.

Jeg vil glæde mig til næste gang.

Hilsen Carsten Gade