Landsforeningen tilbyder et væld af aktiviteter, som alle kan deltage i uanset hvor i landet, man bor. Aktiviteterne er lette at deltage i og garanteret helt uden risiko for smittespredning.

Læs mere nederst om, hvordan du deltager via din telefon eller computer.

Webinarer om Zoom

Hver mandag, onsdag og fredag er der webinarer om brugen af Zoom. Webinarerne er åbne for alle, dog kan der maks. være 8 deltagere på hvert hold for at underviserne kan vejlede i individuelle behov.

Underviserne er Daniel Gartmann og Anne Kirstine Henningsen.

Du skal derfor kontakte Kursusafdelingen, hvis du vil deltage på et Zoom-kursus. Du kan sende en mail til kursusafdelingen@blind.dk eller ringe på 76 20 22 00 og tilmelde dig.

Fællessang

Hver mandag kl 10-10.30.

Start ugen med fællessang med Kim Preuthun. Ingen tilmelding. Find link og tekster til kommendes uges sang på blind.dk: https://blind.dk/februarsang2

Yoga for alle

Hver tirsdag kl 10.30-11.30.

Vær med til yoga for alle, når yogalærer Claudine Haahr guider os gennem det ugentlige yogaprogram på zoom. Alle kan være med. Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage. I kan også deltage flere fra samme sted, fx fra et plejehjem, en fællesstue eller en mindre gruppe. Claudine har stor erfaring med at undervise mennesker med synshandicap i yoga og har siden sidste nedlukning også undervist via Zoom.

Find link på blind.dk: https://blind.dk/arrangementer/yoga-alle-9februar

Tips og tricks på iPhone

Hver tirsdag og torsdag kl. 14 til ca. 15 går Karsten og HC fra Dansk Blindesamfunds Kursusafdeling i luften med gode Tips og tricks på iPhone. Møderne foregår på Zoom, og er åbne for alle. Emnerne bliver planlagt ca. en uge frem, så vi har bedst mulighed for at tilpasse os ønsker og behov. Den kommende uges Tips og tricks annonceres forud på Facebook (Dansk Blindesamfund – Synspunktet), men du er velkommen til at kontakte Kursusafdelingen, hvis du vil vide, hvilke emner der er på tapetet i de kommende dage.

I Kursusafdelingen kan du også få hjælp, hvis du har problemer med, at komme på Zoom. Tips og tricks kræver IKKE tilmelding.

Du kan finde linket på blind.dk: https://blind.dk/arrangementer/tips-tricks-paa-iphone eller på Facebook. Dette link er det samme til alle tips og tricks. Du kan også få tilsendt dette link via mail fra Kursusafdelingen.

Du er altid velkommen til at kontakt Kursusafdelingen på 76 20 22 00 eller kursusafdelingen@blind.dk.

Du kan følge med i kommende temaer på blind.dk: https://blind.dk/arrangementer/tips-tricks-paa-iphone

Garnnøglet

10. februar kl 19.30-21. Vær med i håndarbejdsfællesskabet. Vi mødes og hygger os med vores håndarbejde og udveksler erfaringer og gode råd. Denne gang gæster Lærke Bagger, designer og modestrikker, Garnnøglet. Find link på blind.dk: www.blind.dk/strik2

DBS og panelet

11. februar kl 20. Vi lægger op til debat, med Jannie Hammershøi som vært og 3 paneldeltagere.

Find link på blind.dk: https://blind.dk/DBS-panel

En hyggelig snak om hverdagen

Mandag d. 15. februar kl 19.30-20.30.

Verden er lukket ned og vi sidder hver for sig. Har du lyst til en snak om hverdagen og om løst og fast? Tove Mikkelsen sidder klar på Zoom, hvor vi kan snakke sammen. Vi snakker via zoom, så der er plads til flere på samme tid. Hvis vi bliver mange, kan vi dele os op i grupper.

Hvis du vil deltage fra en telefon, skal du ringe til 32 72 80 11 og derefter indtaste møde-ID 86 29 999 15 83# for at deltage. Hvis du vil være med fra en computer, smartphone eller tablet kan du trykke på dette link: https://us02web.zoom.us/j/86299991583?pwd=SHAzL1kwTmcyYm1PdkdzNVNLNUZ6dz09

Litteraturklub

Hver anden tirsdag kl 10-11.30. Start d. 16. februar.

Dansk Blindesamfunds Kursusafdeling har lanceret en litteraturklub på Zoom. Lis Holtegaard, som mange sikkert kender fra Vinterhøjskolens litteraturworkshop, er tovholder på en snak om bøger.

Første gang (tirsdag d. 16. februar) er ”Pest og kolera”. Her vil der blive taget udgangspunkt i bøgerne ”En fortælling om blindhed” af José Saramago (bognr. 30966 hos Nota) og ”Pestens år” af Daniel Defoe (bognr. 46899)

Litteraturklubben kræver tilmelding, så skynd dig at kontakt Kursusafdelingen på 76 20 22 00 eller kursusafdelingen@blind.dk, så kan du få oplyst hvilke emner, hvilke bøger der skal læses, og eventuelt hvordan du kommer med på Zoom eller på din telefon.

Webinar: Dansk Blindesamfunds konsulentordning – Hvem er vi og hvad kan du bruge os til!

21. og 25. februar kl. 14-15.

Dansk Blindesamfunds konsulentordning har gennem 50 år rykket ud til blinde og svagsynede. Dette webinar er det første i en række online webinarer, der vil give dig et større indblik i, hvilke muligheder der ligger i konsulentordningen for at yde rådgivning og støtte til dig som blind eller svagsynet – eller som pårørende.

Konsulentordningen har et stort ønske om at nå ud til endnu flere synshandicappede og pårørende – også i ”online”-universet. Vi vil derfor gerne løbende udvikle webinarer med forskellige temaer og helst temaer som er relevante for dig som synshandicappet. Så kom med på vores webinar hvor vi præsenterer ordningen og giv os meget gerne dine kommentarer og inputs til temaer/emner i kommende events. Har du ikke mulighed for at deltage på webinaret, er du meget velkommen til at sende dine ideer/forslag til, hvordan vi kan gøre konsulentordningen meget mere synlig.

Regionskonsulenterne Mie Prip Henriksen og Helle Riley vil give dig indblik i konsulentordningen og hvordan du med fordel kan gøre brug af den.

Se mere på www.blind.dk/konsulent1 eller kontakt Ulrik Gade Husted på 92 82 29 34 eller ugh@blind.dk

Digital vinterhøjskole

Uge 9.

Eftersom myndighederne har forlænget nedlukningen af landet frem til 28. februar, er det ikke muligt at arrangere vinterhøjskole på Fuglsangcentret. Vinterhøjskolen 2021 bliver i stedet digital og giver derfor mulighed for at flere kan deltage. Vi laver et program, som bliver gennemført på Zoom og det er muligt at deltage de enkelte programpunkter ”live” eller senere. Programmet spænder over oplæg om amerikansk politik, kultur og historie, yoga og fællessang samt workshops om litteratur, musik og skriveværksted. Få mere information hos kursusafdelingen.

DBSUs digitale møderække på Zoom for 10-15 årige er i fuld gang. Her inviterer de en gang om måneden børn og unge i målgruppen til møder med forskellige temaer og med god tid til at lære hinanden bedre at kende. Der er ligeledes en møderække på Zoom for 16-30 årige, hvor der også vil være et tema for hver enkelt møde og god tid til at udveksle erfaringer. Hvis du kender nogen i målgruppen, må du endelig sætte dem i kontakt med DBSU (kontor@dbsu.dk)

Sådan deltager du via Zoom

Der er tre forskellige måder at deltage i Zoom-aktiviteter på:

1 – man kan bruge et link og logge på via computer eller app på smartphone/tablet

2 – man kan ringe op fra en telefon til det oplyste nummer og indtaste en kode (ligesom møde/konferencetelefon-services)

3 – man kan blive ringet op af mødelederen. Her vil man blive budt velkommen på engelsk af en mandestemme, som beder om at man trykker 1, hvorefter man er inde i mødet.

Når man tilmelder sig en aktivitet på Zoom, er det vigtigt at oplyse mødelederen om, hvordan man ønsker at deltage. De forskellige muligheder gør, at alle har mulighed for at deltage i de forskellige aktiviteter.

Kommunikation:

Vores telefonsvarer bliver opdateret hver onsdag og her kan man få information om kommende aktiviteter og tilbud, vejledninger til overholdelse af myndighedernes retningslinjer og lignende. Man kan ringe på tlf. 70 20 85 85 og høre nyt.

Er du interesseret i at modtage corona-nyhedsbrevet fra DBS, kan du tilmelde dig på mail corona@blind.dk eller på tlf. 38 14 88 44.


Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte

Gitte Micheelsen: tlf.: 92 82 29 31, mail: gmi@blind.dk

Ulrik Gade Husted: tlf.: 92 82 29 34, mail: ugh@blind.dk

Tina Hoff: tlf.: 23 40 92 40, mail: tah@blind.dk