Livsglæder inviterer blinde og svagtseende til at teste et nyt koncept.

De er ved at udvikle, at journalister læser op af en valgfri avis og inviterer til en snak om det.

Livsglæders oplæsning er et levende og mere socialt alternativ til lydaviser og mekanisk oplæsning. Man mødes med oplæseren og eventuelle andre lyttende via internettet eller telefonen. Sammen læser man avisen og snakker om det, der står.

Lige nu tilbyder Livsglæder 4 ugers gratis avisoplæsning uden binding. Det eneste, de beder om, er din uforbeholdne mening i evalueringer undervejs.

Vælg mellem disse to gratis pakker:

PAKKE 1: LANDSDÆKKENDE AVIS

Få læst op fra en valgfri landsdækkende avis hver tirsdag og torsdag i 4 uger. Oplæsningen varer 1 time ad gangen, og du er en del af 2-10 tilhørere, som Livsglæder finder. Første oplæsning er tirsdag d. 26/1 eller 2/2.

PAKKE 2: LOKALT DAGBLAD

Få læst op fra et lokalt dagblad en time om ugen i 4 uger. Ugedag og klokkeslæt er valgfrit. Oplæsning er kun for dig, men der er mulighed for at blive en del af en gruppe. Første gang er i slutningen af januar eller begyndelsen af februar.

Hvis du er interesseret eller nysgerrig efter at høre mere, så kontakt Mette Sejersen på mette@livsglaeder.nu eller på telefonnummer 61104555.

Læs mere om tilbuddet på livsglaeder.nu/avis”