Er du bekymret for at falde eller miste balancen, når du går?

Går du meget forsigtigt, fordi du føler dig utryg og nervøs, når du færdes?

Har du udfordringer i forhold til balancen?

Med dette kursus vil du lære forskellige faldteknikker, så du kan passe på dig selv og føle dig tryg, når du færdes.

Gennem forskellige øvelser og teknikker vil du lære:

•                    at falde på en sikker måde, hvis uheldet skulle være ude

•                    at rejse dig igen efter et fald

•                    at få større tryghed og tillid til din balance og evne til at færdes, uden at komme galt afsted

Alle kan være med, uanset alder, idet undervisningen foregår i trygge rammer med tydelig instruktion. Nogle øvelser laves siddende, andre øvelser laves på madrasser. Alle øvelser tilpasses den enkelte.

Kurset tager 4 timer og udbydes af Corona Task Force, i samarbejde med Mathias Krabholm fra ”I bedste fald”, som har udviklet disse kurser tilrettet folk med synshandicap.

Kurset er gratis og inklusiv forplejning i form af en sandwich og en vand.

Der er et maksimum på 10 deltagere på et kursus, men skulle der være flere tilmeldte, vil vi lave ekstra hold på anden dato.

Så gå ikke glip af denne chance for at få en god oplevelse og samtidig gå hjem med viden og redskaber til at føle sig bedre rustet til daglige udfordringer.

Tid og sted:  Lørdag den 25. september 2021 fra kl. 13-17 i Aktivitetshuset, Aarhus.

Tilmelding senest den 20. september til tlf. 86 12 80 62 eller mail aktivitetshuset.aarhus@blind.dk

. Oplys evt. diæt og behov for kørsel ved tilmelding